Vi er Danmarks ældste vinduesfabrik
I Obbekær ca. 8 km udenfor Ribe, er der siden 1885 blevet produceret vinduer og døre. Det var Bygmester Michael Jessen der i 1885 grundlagde virksomheden.
I 1912 overtog Bygmester og Snedker Hans Jørgen Jørgensen Obbekjær Maskinsnedkeri og idag – 4 generationer efter – er det Thomas Jørgensen der står i spidsen for firmaet, der i 2016 skiftede navn til Obbekjær Vinduer A/S.
“Som 5-årig sad jeg på min bedstefars høvlebænk, og så ham høvle og ligge beslag i til vinduer og døre. Siden har mange ting ændret sig, maskinerne laver i dag det man for 66 år siden troede var umuligt.
Men vi må aldrig glemme den håndværksmæssige arv, der er modtaget fra min bedstefar Hans Jørgen Jørgensen og min far Ove Jørgensen – jeg har videregivet høvlen, vinklen og passeren, som symboliserer snedkerhåndværket, til min søn Thomas Jørgensen.”
Erling Albert Jørgensen